De første gange, man snuser, kan man godt få en fornemmelse af, at man får øget energi og en skærpet koncentration og opmærksomhed. Men fordi nikotin meget hurtigt skaber ubalance i nervesystemet, bliver det nødvendigt at få tilført nikotin, for ikke at opleve abstinenser, som kan vise sig ved irritabilitet og koncentrationsbesvær. Man kan med andre ord sige, at hvis man begynder at bruge nikotin for at kunne koncentrere sig, så ender det hurtigt med, at man ikke kan koncentrere sig uden nikotin.

Nogle unge oplever, at de har nemmere ved at koncentrere sig, når de bruger snus. Men det virker faktisk helt omvendt. Nikotin er et psykoaktivt stof, der kan virke stimulerende og dæmpende på samme tid. Men da nikotinen samtidig er et meget afhængighedsskabende stof, vil brugere af snus hurtigt opleve uro, rastløshed, tristhed, nikotinhunger, koncentrationsbesvær og irritabilitet ved fraværet af nikotin.

I takt med udvikling af tolerance og fysisk afhængighed af nikotin, får man abstinenser med jævne mellemrum i løbet af dagen, når indholdet af nikotin i blodet falder. Snusbrugeren vil opleve abstinenser i form af uro og rastløshed, og vil have sværere ved at koncentrere sig, end andre der ikke bruger snus. Man kan med andre ord sige, at hvis man begynder at bruge nikotin for at kunne koncentrere sig, så ender man med, at man ikke kan koncentrere sig uden nikotin.

Forsøg viser, at nikotin ikke øger koncentrationen, hukommelsen eller forståelsen af akademiske opgaver. Personer, der er vant til at tage nikotin, præsterer dårligere i test, når de ikke har fået deres nikotin i et stykke tid. Det opleves derfor som om nikotin er præstationsfremmende, men der sker bare en genoprettelse af den normale hjernefunktion, når snus-brugere eller rygere får deres nikotin.

Den mentale faktor i, hvornår man næste gang kan komme til at tage snus, kan også påvirke koncentrationsevnen. Derfor kan unge der bruger snus, have sværere ved at koncentrere sig, end unge der ikke bruger snus.

Mange studier peger desuden på, at nikotin skader den umodne hjerne og øger risikoen for kognitive forstyrrelser (bl.a. dårligere indlæring), opmærksomhedsforstyrrelser samt angst og depression.