Nikotin er et psykoaktivt stof, som påvirker humøret ved fx at give et kick. Når man er blevet afhængig af nikotin, som kan ske meget hurtigt ved brug af snus, vil man komme til at opleve bl.a. tristhed, irritabilitet og nedtrykthed ved fraværet af nikotin, og dermed vil man have en øget risiko for at få angst og depression.

Det kan måske føles som om, at snus gør noget godt i forhold til humøret. At det giver et skud overskud og føles rart. Problemet er, at denne effekt er kortvarig og der skal hurtigt mere snus (nikotin) til at opnå samme følelse. Ved etableret afhængighed kan det være svært at få dagen og humøret til at hænge sammen uden snus – og pludselig er det ikke én selv, men snusen der har styringen/magten. Man kan sige, at snus kan give humøret et løft, men på en unaturlig og usund måde. Det handler om at finde andre måder, hvorpå man kan blive i godt humør uden brug af snus (nikotin). Længerevarende brug af snus medfører at abstinenserne overtager, så det bliver nødvendigt at tage snus med få timers mellemrum, for ikke at være irriteret, nedtrykt og ukoncentreret. Længerevarende brug af nikotin kan føre til angst og depression.

Forklaringen på, at nikotin kan føre til angst og depression er, at nikotin har en negativ påvirkning af de biologiske mekanismer, som er involveret i udviklingen af psykiske lidelser. Der findes fælles genetiske mekanismer for sårbarhed knyttet til skizofreni, bipolar lidelse og nikotinafhængighed. Rygning i den tidlige ungdom ser ud til at medføre øget impulsivitet og dårligere koncentrationsevne. Udsættelse for nikotin i ungdommen ser ud til at medføre en langtidssårbarhed overfor stresstilstande, resulterende i en negativ emotionel tilstand. En del studier viser også, at rygning blandt børn og unge er forbundet med øget risiko for udvikling af psykiske problemer/sygdomme som angst, panikanfald, depression og opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet og impulsivitet. Også her tyder dyrestudier på en sandsynlig årsagssammenhæng med nikotin. Børn med psykiske problemer og børn, der ikke klarer sig godt fagligt, er dog mere tilbøjelige til at begynde at ryge end andre børn, så sammenhængen synes at gå begge veje.