Nikotin er et psykoaktivt stof, som både kan virke stimulerende og afslappende. Men det er stærkt afhængighedsskabende. Det betyder, at man meget hurtigt vil opleve, at man bliver trist og irritabel, hvis man ikke får nikotin, når kroppen kalder på det.

Nikotinen i snus snyder din hjerne til at frigive stoffer, som får dig til at føle dig godt tilpas og afslappet. Problemet er, at din hjerne nemt bliver afhængig af nikotin. Hvis den ikke får nikotin, kan du opleve, at du bliver irritabel, ukoncentreret og i dårligt humør. Snus er derfor ikke en genvej til afslapning. Snus er snarere en genvej til en hverdag med mere stress.

Nikotin påvirker negativt biologiske mekanismer som er involveret i udviklingen af psykiske lidelser. Der findes fælles genetiske mekanismer for sårbarhed knyttet til skizofreni, bipolar lidelse og nikotinafhængighed.

Rygning i den tidlige ungdom ser ud til at medføre øget impulsivitet og dårligere koncentrationsevne. Udsættelse for nikotin i ungdommen ser ud til at medføre en langtidssårbarhed overfor stresstilstande, resulterende i en negativ emotionel tilstand. En del studier viser også, at rygning blandt børn og unge er forbundet med øget risiko for udvikling af psykiske problemer/sygdomme som angst, panikanfald, depression og opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet og impulsivitet. Også her tyder dyrestudier på en sandsynlig årsagssammenhæng med nikotin. Børn med psykiske problemer og børn, der ikke klarer sig godt fagligt, er dog mere tilbøjelige til at begynde at ryge end andre børn, så sammenhængen synes at gå begge veje.