Røgfri produkter (snus, tyggetobak og nikotinposer), kendt som ”snus” blandt unge, indeholder nikotin. Snus kan fås i styrker der indeholder større mængder nikotin end almindelige cigaretter. Nogle nikotinposer indeholder nikotinsalte, som gør nikotinen lettere tilgængelig for hurtigt optag i blodet, giver et nikotinkick og øger risikoen for at blive afhængig.

Der findes mange forskellige røgfri produkter. Der er fx svensk snus, snuff, tyggetobak, skrå, tobakspastiller, pulvertobak og nikotinposer. Røgfri produkter er kendetegnet ved, at de anvendes i munden, og at de indeholder nikotin. De unge kalder produkter, der sælges i poser, for ”snus”, selvom det oftest ikke er snus, men nikotinposer eller tyggetobak. Især svensk snus kan indeholde meget høje niveauer af nikotin. F.eks. indeholder ’Siberia-snusen’ 43 mg nikotin/g snus, hvilket er 4-5 gange så meget nikotin som i en almindelig cigaret.

Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof. Jo større mængder hjernen udsættes for, jo hurtigere vil afhængigheden udvikle sig.

Nikotin er et giftstof. Nikotinen sidder i bladene på tobaksplanten og medvirker til at holde insekter borte. Nikotin er i ren form et meget stærkt giftstof. Hvis man indtager meget nikotin på én gang, kan man blive forgiftet. Ved svære forgiftninger opleves: kvalme og opkast, savl, mavesmerter, sveden, bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, rysten og svært ved at styre bevægelserne. Der kan senere komme kramper, blodtryksfald og i værste fald koma og vejrtrækningsbesvær

Når man tager snus, optager man indholdet i snusposerne gennem slimhinderne, og på den måde kommer det ud i blodet og det rammer hjernen. Det kan give kvalme, hovedpine, svimmelhed, opkastning og en følelse af ubehag de første gange, man bruger snus. Det er den måde, kroppen reagerer på, når den ikke er vant til nikotin. Den bliver forgiftet. Når man har brugt snus i et stykke tid, så vænner kroppen sig til stoffet. Ved fortsat brug er der risiko for at udvikle afhængighed.

Ved rygning, hvor nikotinet optages gennem lungernes alveoler, rammer nikotinen hjernen allerede efter 10 sekunder, og virkningen indtræffer. Når man bruger snus, så optages nikotinen gennem mundslimhinden. Optagelsen af nikotinen går langsommere end ved rygning. Til gengæld holder virkningen længere. I nogle snus-produkter (visse nikotinposer) tilsættes nikotinsalte, som gør nikotinen lettere tilgængelig for optagelse. Dette øger samtidig risikoen for at blive afhængig af produktet.

Det er ikke ualmindeligt at bruge mere end et stykke snus ad gangen, og derved øges koncentrationen af nikotin. Store mængder nikotin øger risikoen for forgiftning, og for at blive afhængig. Når man er ung, er hjernen særlig følsom over for nikotin. Det er den, fordi hjernen ikke er færdigudviklet endnu.

Udover nikotin indeholder snus også andre skadelige- og kræftfremkaldende stoffer ligesom cigaretter. Det er bl.a. andet:

• Polonuim-210 – et radioaktivt stof
• Cadmium – findes i batterier
• Arsen – er blevet brugt i pesticider
• Nitrosaminer – er kræftfremkaldende
• Nikkel – findes i metal

Der kan være stor forskel på mængden af kræftfremkaldende stoffer i de forskellige produkter, om de er produceret i fx Sverige, USA eller Indien. Der er gennemført tilstrækkelig mange undersøgelser til at konkludere, at svensk snus øger risikoen for kræft i spiserøret og bugspytkirtlen, type 2 sukkersyge, højt blodtryk og at dø i ugerne efter en blodprop eller et slagtilfælde. Gravide der bruger snus, har øget risiko for at føde for tidligt. Snus mistænkes også for bl.a. endetarmskræft, kræft i mavesækken og for mundhulekræft.