Når unge køber snus, er det ofte det røgfri produkt; nikotinposer, de kommer i kurven. Nikotinposer er kendetegnet ved ikke at indeholde tobak. Nikotinposer ligner tyggegummi. Det er et uskyldigt udseende produkt. Nogle gange lugter det slet ikke af tobak, men det kan indeholde store mængder nikotin. Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, som efter bare få ganges brug kan give varige psykiske- og kognitive skader blandt unge, fordi deres hjerner endnu ikke er færdigudviklet.

I Danmark er det ulovligt at markedsføre og sælge snus, hvorimod nikotinprodukter som fx nikotinposer godt må sælges i Danmark. Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse, og må derfor godt markedsføre og sælge snus.

De produkter, der går under betegnelsen nikotinposer, indeholder ikke tobak, men er lavet af plantefibre/cellulose, tyggegummibase, nikotin og smagsstoffer. Nikotinposer er ikke underlagt den samme lovgivning som nikotinprodukter MED tobak. Det betyder bl.a. at det er lovligt at tilsætte smagsstoffer til produkterne. På markedet findes der altså små, hvide tyggegummilignende pakker, som kan smage af fx mynte, bær, cola, citron eller lakrids.

Børn ned til 12-13 års alderen bruger nikotinposer. Der er eksempler på skoleklasser, hvor en i klassen har skaffet en pakke med nikotinposer, som er delt ud til hele klassen.

Når man snuser, optages indholdet gennem slimhinderne og på den måde kommer stofferne ud i blodet og rammer hjernen. Nikotinen er særlig skadelig for unges hjerner, da den stadig er under udvikling.

Ungdommen er nøgleperioden i hjernens udvikling; der er øget plasticitet og hurtig vækst af hjerneforbindelser, som regulerer de sociale, emotionelle og motiverende processer og beslutningstagning. Fordi teenagehjernen er i stadig udvikling, kan nikotinbrug forstyrre dannelsen af hjerneforbindelser, der kontrollerer opmærksomhed, indlæring og følsomhed for afhængighed. En del studier har vist dårligere indlæring hos unge rygere, end hos unge ikkerygere, og studier af unge dyr, der har været udsat for nikotin, peger i retning af en sandsynlig årsagssammenhæng mellem rygning og nedsat kognitiv funktion.

Nikotin kan altså bl.a. skade den del af hjernen, der gør det muligt at lære noget nyt og dermed kan hjernen skades på lang sigt.

Der er evidens for, at nikotin kan have både skadelige akutte konsekvenser og skadelige langtidskonsekvenser for hjernens udvikling. Denne viden er baseret dels på studier, der har fulgt børn og unge over tid, studier hvor man har scannet unge menneskers hjerner og dyrestudier. Fx viste et stort studie, hvor man har CT-scannet 14-åriges hjerner, og gentaget dette ved 16-års alderen, at rygning af selv ganske få cigaretter var associeret med forandringer i den præfrontal cortex, dvs. der blev dannet mindre grå hjernemasse, og neuronforbindelserne var dårligere [1]. Der var taget højde for faktorer som gener, alkoholindtag og IQ. At de unge blev fulgt over tid underbygger, at der ikke er tale om præ-eksisterende forstyrrelser af hjernen. De sete forandringer tilskrives nikotin, da de stemmer overens med fund fra studier hvor dyr har fået nikotin.

[1] Chaarani B, Kan KJ, Mackey S, et al. Low Smoking Exposure, the Adolescent Brain, and the Modulating Role of CHRNA5 Polymorphisms. Biological psychiatry Cognitive neuroscience and neuroimaging