Hypnose bliver markedsført som genvejen til et røgfrit liv: én session, og trangen skulle være væk. Det er en tiltalende tanke for enhver, der har prøvet at stoppe flere gange uden held, og netop derfor er det værd at se nærmere på, hvad metoden faktisk indebærer, og hvad forskningen siger om den.
Sådan foregår et forløb
Et typisk rygestopforløb hos en hypnotisør begynder med en samtale om vaner, tidligere forsøg og motivation. Derefter føres du ind i en afslappet, men vågen tilstand, hvor opmærksomheden er indsnævret, og hvor terapeuten arbejder med suggestioner: cigaretten kobles til noget ligegyldigt eller ubehageligt, mens beslutningen om at stoppe forstærkes.
Selve sessionen varer som regel halvanden til to timer. Nogle behandlere tilbyder ét møde, andre bygger et forløb med to eller tre sessioner, hvor de efterfølgende gange bruges på stress, uro eller frygten for vægtøgning. Mange sender desuden en lydfil med hjem til selvhypnose i de første uger.
I praksis er du ved bevidsthed hele vejen igennem. Du kan huske, hvad der bliver sagt, du kan afbryde, og du kan ikke bringes til at gøre noget mod din vilje. Forestillingen om, at hypnotisøren overtager styringen, stammer fra scenehypnose og har lidt med terapeutisk arbejde at gøre.
Hvad siger forskningen?
Nu skal vi se på dokumentationen, for den er mindre imponerende end markedsføringen. Cochrane gennemgik i 2019 hele forskningsfeltet med 14 studier og knap 1.900 deltagere og konkluderede, at der er utilstrækkelig evidens til at afgøre, om hypnoterapi virker bedre end anden adfærdsstøtte eller end at stoppe på egen hånd. Er der en gevinst, er den efter alt at dømme lille.
Kvaliteten af studierne er en stor del af problemet. Kun ét af dem blev vurderet til at have lav risiko for bias, mens ti blev vurderet til høj risiko, og studierne var så forskellige, at de ikke kunne samles i én meta-analyse. Samtidig fandt gennemgangen ingen tegn på, at hypnose skulle være skadelig.
Der er endnu et forhold, som er værd at holde fast i, når man læser klinikkernes hjemmesider. Påstande om succesrater på 80 eller 90 procent stammer næsten altid fra behandlerens egne opgørelser, hvor kun de tilfredse kunder svarer, og hvor rygestoppet sjældent kontrolleres biokemisk efter seks eller tolv måneder. Det er ikke det samme som dokumenteret effekt.
Hvorfor oplever mange alligevel, at det virker?
Ser man på det fra en anden vinkel, betyder den manglende evidens ikke, at ingen får noget ud af det. Den, der booker og betaler for en session, har allerede truffet beslutningen og sat en dato, og selve ritualet kan fungere som et markant skæringspunkt mellem før og efter.
Dertil kommer, at forventning i sig selv påvirker adfærd, og at afspændingsdelen kan dæmpe den uro, som ellers udløser trangen. Effekten stammer altså formentlig fra motivationen, rammen og opmærksomheden snarere end fra hypnosen som teknik. For nogle er det nok, men det gør metoden svær at anbefale som førstevalg.
Pris og valg af behandler
Prisniveauet i Danmark ligger typisk mellem omkring 1.500 og 5.000 kroner for et rygestopforløb, afhængigt af antal sessioner og behandlerens erfaring. Der er intet offentligt tilskud, og udgiften dækkes normalt ikke af sundhedsforsikringer.
Særskilt bør det nævnes, at titlen hypnotisør ikke er beskyttet i Danmark. Alle må i princippet kalde sig det, uanset uddannelse. Det eneste formelle holdepunkt er RAB-ordningen, altså registreret alternativ behandler, som blev indført i 2004, og som stiller krav til uddannelse, etik og medlemskab af en godkendt forening.
Før du booker, kan det derfor betale sig at tjekke:
- om behandleren er RAB-registreret, og hvilken forening registreringen går igennem
- hvor mange timers uddannelse der ligger bag, og hvor mange års praksis
- hvad prisen konkret dækker: antal sessioner, varighed og opfølgning
- hvordan eventuelle garantier og gratis efterbehandlinger er formuleret skriftligt
- om behandleren lover resultater, der lyder for gode til at være sande
Hypnose som supplement, ikke som erstatning
De metoder, der har den bedste dokumentation, er rådgivning kombineret med lægemidler. Kommunerne tilbyder gratis rygestopforløb, Stoplinien giver telefonisk rådgivning, og på apoteket findes nikotinerstatning i håndkøb, mens lægen kan udskrive receptpligtig rygestopmedicin.
Netop derfor giver det mening at betragte hypnose som et muligt supplement. Vil du prøve en session, fordi rammen motiverer dig, taler intet imod det ud fra det, vi ved om sikkerheden. Bare undlad at opgive de tilbud, der rent faktisk er dokumenteret, til fordel for den.
Et realistisk udgangspunkt er at sætte en dato, aftale et forløb hos kommunen eller lægen og derefter vurdere, om hypnose skal lægges oven i som ekstra støtte. Trangen forsvinder sjældent af sig selv efter halvanden time på en briks, men kombinationen af flere greb øger chancen for, at stoppet holder.
Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller apotek. Priser og tilbud varierer mellem behandlere og kan ændre sig.
