Mere viden om snus

Hvad mener vi, når vi siger snus?

Snus hører under kategorien røgfri produkter. Røgfri produkter er kendetegnet ved, at de anvendes i munden, og at de indeholder nikotin. Røgfri produkter er fx svensk snus, snuff, tyggetobak, skrå, tobakspastiller, pulvertobak og nikotinposer. De unge kalder de produkter, der sælges i poser for snus, selvom det oftest ikke er snus, men nikotinposer eller tyggetobak, de bruger.

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak. Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak.

Nikotinposer indeholder nikotin, men ikke tobak. Nikotinprodukter har hidtil ikke været en del af tobakslovgivningen, men der sker en harmonisering af reglerne med den nye tobakshandleplan, så nikotinprodukter fremover skal reguleres på samme måde som andre tobaksvarer. Dog bliver nikotinprodukter ikke omfattet forbuddet mod smagsstoffer.

Afhængighed

Nikotin er et meget afhængighedsskabende stof. Men hvad er egentlig definitionen på afhængighed? Og hvad kan man gøre, når man gerne vil hjælpe et ungt menneske med at få ham til at erkende, at han er blevet afhængig af snus?

Når man skal afvænnes fra noget, handler det om, at man skal ud af en afhængighed. Man skal gøre sig fri af gamle adfærdsmønstre, og tilegne sig nye. Når man er afhængig af noget, har man manglende kontrol over egen adfærd. Afhængighed er sådan en lille djævel, der sidder på skulderen, som gør, at man ikke ser realistisk på konsekvenserne af sin egen adfærd, og man har vanskeligt ved, ved vanens kraft, at bryde den negative adfærd.

Regelmæssig brug af nikotin, vil i mange tilfælde kunne diagnosticeres som stofafhængighed. Stofafhængighed defineres af WHO med følgende diagnose ud fra ICD-10 kriterier (International Classification of Diseases):

Tre eller flere af de følgende manifestationer skal være til stede samtidig i mindst en måned. Hvis de er til stede under en måned, skal de optræde sammen gentagne gange inden for et år.

  • Tolerance for stoffet
  • Abstinenssymptomer og brug af stoffet for at undgå abstinenssymptomer
  • Stærk trang eller tvangsmæssig adfærd
  • Vedvarende trang eller mislykkede forsøg på at nedsætte forbrug eller stoppe
  • Nedsat selvkontrol – stoffet tages i større mængder, eller over længere tid, end ønsket
  • Overfokusering på stoffet. Viser sig ved, at man opgiver andre aktiviteter, bruger tid på at skaffe stoffet, eller på at komme sig efter brug
  • Fortsat brug af stoffet på trods af skadelige konsekvenser

Afhængighed er ikke et enten – eller fænomen. Det er noget, der udvikler sig over tid, og der er ikke to personers afhængighed, der er ens. Hvis man gerne vil ud af sin afhængighed, er det vigtigt at man lærer sin egen afhængighed at kende. På den måde kan man bedre gennemskue, hvad det er for kræfter, man er oppe imod og hvilke kreative løsninger, man kan finde for at tolerere trangen til nikotin, indtil man har vænnet sig til at klare sig uden stoffet.

Når den fysiske afhængighed først er etableret, er det for de fleste svært at komme ud af afhængigheden. Mange skal bruge flere forsøg. Chancen for at komme ud af nikotinafhængigheden øges betydeligt ved brug af hjælp i form af rådgivning og rygestopmedicin.

Alle kommuner tilbyder hjælp til at stoppe med nikotinholdige produkter. Find hjælp på kommunens hjemmeside eller ved at kontakte STOPLINIEN. Det gøres ved at sende en sms (alm. sms takst) med teksten RYGESTOP til 1231 eller ved at ringe på tlf. 80313131.

Der findes også muligheder for at få gratis hjælp til at stoppe med at snuse ved at downloade app’en E-Kvit eller XHALE.

De nyeste tal om røgfri tobak

Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”Unges brug af røgfri tobak” fra 2019 viser, at 11% af de 15-24-årige bruger røgfri tobak dagligt eller lejlighedsvist. I undersøgelsen § RØG er brugen af røgfri tobak delt op på produkterne snus, tyggetobak og nikotinposer, som hhv. 8%, 1,7% og 3,1% af de 15-29 årige bruger. § RØG viser, at en tredjedel af de unge, der bruger røgfrie tobaksprodukter, bruger produkter med smag af mentol eller mint, og mere end en tredjedel anvender typen ”white”. Der er 12% af de 15-17-årige, som bruger smag af frugt eller slik i deres røgfrie tobaksprodukter.

National handleplan mod børn og unges rygning

Et næsten enigt folketing fremlagde i december 2019 en ny tobakshandleplan, som på ambitiøs vis vil sætte en stopper for børn og unges rygning. Rygning er den største enkeltstående årsag til sygdom og død i Danmark og den største trussel mod folkesundheden. Den nye tobakslovgivning blev endelig godkendt i Folketinget den 15. december 2020.

Med lovgivning om blandt andet røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser, neutrale pakker og tobak under disken vil den nye handleplan betyde, at færre børn og unge i fremtiden begynder at ryge.

Kilder og Links

Herunder finder du de kilder som vi har brugt, samt links til de fleste af dem. Bemærk dog at nogle kilder ikke er offentligt tilgængelige og derfor kræver et login.

Morente-Sanchez J. ScandJ of Medicine and Science in Sports, 25; 4 August 2015

Chaarani B, Kan KJ, Mackey S, et al. Low Smoking Exposure, the Adolescent Brain, and the Modulating Role of CHRNA5 Polymorphisms. Biological psychiatry Cognitive neuroscience and neuroimaging

Robertson L. https://blogs.otago.ac.nz/pubhealthexpert/2020/03/27/regulating-vaping-and-new-nicotine-products-are-tobacco-companies-goals-aligned-with-public-health-objectives/

Hjælp til rygestophttps://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/rygestop/hjaelp-til-rygestop/ny-ekvit/

XHALE – xhale.dk

EKVIT – ekvit.dk

SNAK OM TOBAK – snakomtobak.dk

Snus fornuft – https://www.cancer.dk/snusfornuft/

Sundhedsstyrrelsen – https://www.sst.dk/da/viden/tobak/roegfri-tobak-_snus-mv_/fakta-om-snus

Webtilgængelighed: Få teksten læst op – klik her.